TRE ROMANER I 2013

Efterårsaktuelt 2013

Gitte Paracha Thorhauge:
Jeg brænder sgu fucking hele lortet.
Roman/Mellemgård 2013.
Grafiker: Bente Nordstjerne Petersen
Redaktør: Camilla Faieq Jensen
ISBN 978-87-93076-97-6

Gitte Paracha Thorhauge må siges at være yderst produktiv: Efter sin tobinds roman  om en pakistansk og en dansk families historie gennem det tyvende århundrede tidligere på året ,  fortsætter hun i december 2013 med udgivelsen af bogen  Jeg brænder sgu fucking hele lortet. Bogen beskriver en skæbnesvanger dag i en sagsbehandlers arbejdsliv og hvordan  følgerne  spreder sig som ringe i vandet frem gennem tiden.

Bogens struktur:. De første fem kapitler, betitlet Scene 1 - 5, beskriver sagsbehandlerens møde med tre klienter - en selvskadende pige , en traumatiseret flygtning fra Balkan , en identitetsforstyrret mand - og sagsbehandlerens efterfølgende sammenbrud , indlæggelse og udskrivning. Derpå følger tre længere afsnit med titlerne Ina, Erik og Anders der behændigt fletter den selvskadende pige og den identitetsforstyrrede mand sammen med deres far Erik i et skæbnefællesskab. der også inddrager sagsbehandleren.

"Der er tale om en ... handlingsmættet roman med talrige knopskydninger og med bred pensel malede sidehistorier."  Skrev jeg i min omtale af Anna Rubina her på siden i 2013. Det samme er tilfældet i denne bog. Hvis man er til enkle , overskuelige plots, går man forkert i byen. Handlingen bevæger  sig frem mod sin skæbnebestemte  afslutning, i sit eget tempo med god tid til at aflæse personernes mangeartede relationer til hinanden. Teknikken består i udlægning af røgslør på røgslør så læseren først langt inde i bogen forstår hvad hovedintrigen egentlig går ud på. Gitte Paracha Thorhauge påtar sig gerne rollen som skæbnens dukkefører.

De fleste romaner indeholder replikker fra de optrædende personer.
Det usædvanlige i denne bog er, at replikkerne i de første fem afsnit er sat op som  i et teaterstykke, forsynet med sceneangivelser og prologer i form af digte. Shakespearecitatet, verden er en scene, bliver udmøntet i et drama i fem akter, der  kunne betitles en sagsbehandlers dagligdag. De fem "akter" er så igen forspillet til den egentlige intrige .

Det er ikke nemt at pege på en bestemt indfaldsvinkel til de involverede personers voldsomme oplevelser. Skal man anskue dem som  absurd teater,  hvor livet til tider kan antage kafkaske dimensioner ? Som socialrealistisk satire over individernes hjælpeløshed i en moderne verden? Som en case der vil illustrere hvordan en psykisk afstumpet person målrettet går efter hævn for [indbildte] forurettelser? Eller måske simpelthen som en følge af  trangen til at fortælle en god historie?   

Fortælleenergien og skrivelysten er  under alle omstændigheder intakt.


----------------------------------------------------

Siden Amorfibie har Gitte i 2013 udgivet sin  stort anlagte roman [ 2 bind ] Anna Rubina på Mellemgård. Her følger min anmeldelse af bogen:

Gitte Paracha Thorhauge: Anna Rubina, roman [2 bind ].

Mellemgaard 2013. www.mellemgaard.dk

Grafiker Line Birgitta Elmgreen Sørensen og Louise Nissen Vilshardt

Redaktør Rikke Kirschheiner

ISBN 978-87-93025-12-7 / 978-87-93076-01-3

 

Gitte Paracha Thorhauge, der tidligere har udgivet digtsamlinger, bl.a. Amordfibie, debuterer som romanforfatter med bogen Anna Rubina.

Hovedstrukturen i værket udgøres af  en pakistansk og en dansk families turbulente og eventyrlige historie i det tyvende århundrede.
Vestjysk  og  indisk/pakistansk kultur forenes da danske Christense og Pakistanske Muhammed Rahin mødes i London, danner par og blir forældre til titelpersonen, der  smukt symmetrisk fødes på sidste side i bind et og derefter bliver centrum for handlingen i bind to.

Der er tale om en farverig og handlingsmættet roman med talrige knopskydninger og med bred pensel malede sidehistorier. En  talende hest , en  uvurderlig rubin og en forsvunden faster Billi med bagvendte tæer. En synsk Anna Rubina, der fra fødslen taler dansk og urdu og  kan forudsige verdens gang. Alt sammen placeret i en dansk og pakistansk hverdag. Forfatteren har stor fortællelyst,
et festligt sprog og en  overvældende detaljerigdom i sin beskrivelse af ærkedansk og ærkepakistansk kultur. Bogens hovedtema er kulturmødet. På kryds og tværs lader forfatteren personerne undre
sig, forarges, forføres af det fremmede.

Det er umuligt at komme ind på alle aspekter af denne frodige bog.
Jeg har valgt at omtale bogens budskab og forfatterens sproglige udfoldelser.

Sproget er først og fremmest direkte, ukunstlet. Menneskers hverdag beskrevet i  hverdagssprog. " Hun snød næsen med et ordentligt skrald". Dramatiske situationer beskrevet i actionsprog. "Projektilet skar sig gennem luften med en fræsende lyd." Sex beskrevet med humor : Christenses og Rahims første knald :" I stedet for at få en bid chapati i munden, sådan som han havde regnet med, fik han en lille hård rund nøgen brystvorte ind i sin mund. "

Min  tolkning af bogens intentioner må blive, at den søger at beskrive vestlig og orientalsk  kultur udfra mange synsvinkler  og gennem  mange forskellige personer , så læseren både ser de værdifulde og de mere kuriøse kulturelle manifestationer. Disse dele af romanen er skrevet med humor og indsigt.  Bagved lurer så skyggerne og racismens gru i form af voldtægt, mord og etnisk udrensning. 
Man kan vanskeligt læse om Anna Rubinas liv uden at blive rystet over hendes skæbne i hænderne på danske racistiske bøller og hvordan hun sidenhen som reaktion søger ind i et radikale islamiske miljø.

Man bliver taknemmelig over at romanen slutter nytårsnat år 2000 med et håb repræsenteret af Anna Rubinas nyfødte barn  -  femte generation i familiesagaen .

Kulturmødet foregår lige udenfor døren- Benyt denne fine  mulighed for større indsigt i et altid aktuelt emne - og bliv underholdt ovenikøbet.

Klarup , September 2013
Poul Høllund Jensen


Gitte Paracha Thorhauge : Amordfibie
Pris 150,-
Omslag: Ravn´art
Foto:T. Bjerregaard Petersen
Sats: Ravnerock
Tryk : One Way 2011
ISBN 978-87-92625-32-8
Forlaget Ravnerock
www.ravnerockforlaget.dk
post at ravnerockforlaget.dk

I 1999 udgav Gitte Paracha Thorhauge sin første og stærke digtsamling , Ingentinghedens univers, der blev skrevet på de erfaringer og tanker hun gjorde sig under indtryk af sin kræftsygdom og det lykkelige udfald af behandlingen. Nu udgiver samme forfatter d. 23. september 2011 bog nummer to, med det iøjnefaldende navn Amordfibie. Mine opslag viser at betegnelsen amfibie bruges konkret om dyregruppen padder men også generelt om noget der foregår både i vand og på land, om noget der har flere eksistensformer . I titlen am – ord - fibie peges der endvidere på , at også ord kan have et dobbeltliv, gennemløbe forskellige faser.
Hermed er digtenes hovedtema slået an. Der er tale om transformationer: Fra vand til land, fra januar til december , fra foster til barn. Mange af digtene beskriver hvordan en livsform eller situation har kimen til noget nyt. Stærkest er symbolikken omkring vandet. Vand der presser sig gennem diger, et jeg der sejler væk på vandmasser, Nordkalotten der smelter. Vandet er dobbelttydigt og forbundet med fornyelse. Selvom jegets have ”står i vand til knæene” og jegets hjerte ”sprænges af strømmende vand” opstår der i de oversvømmede lunger ”et sammensurium af pilekviste/ hvor fuglene bygger rede” . Der er en kraftig optimisme i digtene. Både i den fysiske verden og i ordenes : ”Tankestreger/ binder / den gamle historie / sammen med den nye / Den døde /genopstår/ i en verden / af digtere og poeter ”
Der er mange paralleller mellem dyr og mennesker . I de sidste digte følger haletudsernes fugtige spor og ordenes elskovslyde hinanden ind i fremtiden; men ofte når mennesket længere end det rent biologiske og kommer ud af den ”våde” amfibietilstand ved hjælp af sproget . Efter beskrivelsen af en økologisk katastrofe hedder det at ”væk er alle ordene / og alle verdens breve opløses og bøgerne / forsvinder fra verden” ; men senere at ”den døde genopstår i en verden af digtere” og ” bogen åbnes af den rødglødende sol… ” . Digtet Forestil dig at være inde i en tidevandsbølge er et karakteristisk eksempel . ”Vandet fosser ind over dig/ dit hoved sprænges ” ; men ” så ved du pludselig at du er i den bog hvor ordene bor.” Digteren tror på ordenes evne til at forny. I indledningsdigtet får digteren forrang frem for maleren og musikeren og ironien rammer en anmelder der er bedst tilpas med en blanke ordløse side.
Denne anmelder er dog godt tilfreds med at siderne rummer ”ord”. Enkelte af de korte digte kunne nok med fordel være udeladt fordi de bliver for skitsemæssige og ikke bidrager til helheden; men digte som Regnvåde hermafroditter, Publikum vil have virtual reality eller Jeg svimler , bobler fint og stærkest står hvad jeg ville kalde ”katalogdigtene”, digte der følger et mønster så som årets gang, livsfaser fra fødsel og frem. Det drejer sig om Tiden orange,om det meget originale og charmerende I sneglefart, og det rebelske Faktor 40 , der alle signalerer sprogligt overskud og er overbevisende konkret sansede. Også et digt som Paradokser viser hvordan digteren topper når hun giver sig plads til at brede tankerne ud og fordybe sig.
Overbevisende konkret sanset virker beskrivelsen af snegle, haletudser, regnvåde hermafroditter, kønnet. Haletudserne som ”blævrende poser liv”; ”sneglene” der ” trækker slimede spor i september” ; jeget der
” vågner ved at du stryger mig over maven med tungen. Det føles som en snegl på fodrejse ”.
Der er tale om et robust og vitalt sprog der i høj grad klæder tematikken i digtsamlingen .
Langt hen ad vejen lykkes det forfatteren at komme ind under huden på læseren med sine tekster om amfibier i biologiens og sprogets verden ; derind hvor dobbelttilstanden bliver en sammentænkning af liv og sprog.
”Dans med din partner
… strik dit digt til en trøje.”
Jeg slutter med at citere digtet Det var frøernes nat, et digt der er karakteristisk for Gitte Paracha Thorhauges sprog og univers i denne anderledes bog med det usædvanlige navn og den totalt relevante fortside.

Det var frøernes nat
i juni
da du fødte dit barn
De kvækkede højlydt
og sang serenader
for hunnerne
der tudsede til
I august
kravlede de små
i hobetal
hen over engen
sammen med den lille
der lå på et tæppe
Du blottede din mave
der var helt flad
efter måneders strutten
Jeg samlede haletudserne op
og satte dem på din mave
De efterlod et fugtigt spor
da de hoppede ned
og forsvandt ind i november
som blævrede poser liv
i mudderet.

Poul Høllund Jensen