Everything is illuminated

Original malt af mit barnebarn Emil

Jonathan Safran Foer : Everything is Illuminated.

En polsk-jødisk stamtavle fra 17hundredetallet og frem til halvfemserne.
Noget uoverskueligt arbejder romanen sig frem på forskellige niveauer. Det ene er familiens opståen tilbage i tiden. Det andet en amerikaners rejse til Polen for at finde sine aner. Det tredje frem til nazisterne grufulde massakre på jøderne i den lille landsby der er det geografiske omdrejningspunkt for fortællingen. Jeg ved ikke altid helt hvor jeg er, men det er faktisk ikke afgørende vigtigt.
For mig er kvaliteterne er for mig delvist uafhængige af strukturen.

Bogens beskrivelse af et lille jødisk landsbysamfund i lyst og nød er meget meget morsom [e.g. da man smører forskelligt farvet maling på alles hænder for at få afsløret hvem der stjæler brød hos bageren – hilarious ] ,  men viser samtidig indlevelse og respekt for jødisk tradition og tænkemåde [ ikke ortodoks kan man vist sige], og kæder jødernes mange tragedier i historien sammen med deres verdensfilosofi.  At noget er tragisk er som bekendt ikke en tragedie, tragedien opstår først når noget er uafvendeligt på grund at indbyggede parametre.

Sproget er en satsning – det meste af bogen er skrevet på indvandrerens kluntede engelsk. Det er ubetaleligt morsomt. Det er lykkedes uden overdrivelse. [ penge omtales altid som ”currency”; breve underskrives ”guilelessly”; ”beginning is very rigid, yes” ] .

Udover det man kunne kalde den indbyggede tragedie i det jødiske folks historie, rummer bogen en mangfoldighed af historier, lige fra den unge dreng der på grund af sin visne arm, kommer i seng med alle kvinderne i landsbyen, til historien om  forfaderen der levede i adskillige år med en rundsav halvt begravet i hovedet.  Der er en mangfoldighed som i Vi, de druknede og Hundehoved. I alle tre bøger er skelettet en familie i flere slægtled. Skrøner, at spinde en ende. Jeg har ikke kedet mig et øjeblik.

At lade det grufulde komme til syne langt henne i beretningen efter forskellige antydninger, at gengive breve fra Polen til New York , at indlægge regulære filosofiske overvejelser,  en landsbykrønike hvor indbyggerne har nedskrevet alt der er foregået gennem århundreder, at lægge lag på lag på lag i fortællingen – jamen det er da broget og ikke altid overskueligt: Måske er dette en del af pointen for Safran Foer. Vi kan ikke overskue historiens gang, hvad der er årsag og virkning.
Jeg har en hypotese om, at Foer er meget tæt på jødisk tankegang, dens storhed og mangler.  Ellers bliver paradokset for stort: Hvordan kan et folk der har været udsat for ufattelige lidelser til stadighed producere en perlerække af forfattere, musikere, finansfyrster, videnskabsmænd? Ja, jeg lar lige nogle af bogens passager stå på skærmen.

The Problem of Evil: Why unconditionally bad things happen to unconditionally good people. They never do.

Were we praying Forgive our oppressors for what they have done ? Or, Forgive us for what has been done to us? Or, Forgive you [God] for your inscrutability ?

God loves the plagiarist. And so it is written, God created humankind in his image, in the image of God he created them. God is the original plagiarizer.

Man husker at jødedommen er en religion der ikke missionerer.

Klarup 7 . april 2009

 

 

 

 

 

 

 

Velkommen til vores hjemmeside