Arden - Skørping
Arden - Store Arden skov/ Mosskovpavilionen - Store Økssø - den lille mose - Skørping [ På TV2Nord 3. december 2008 ]

Det knækkede træ
[hele turbeskrivelsen kommer nederst på siden]
Ved lejrpladsen skal du lægge mærke til det knækkede træ. Det ligner utroligt den afbrækkede hånd fra en kolossalstatue som du måske engang har set på et museum i Rom.
Halvvejs
Mosskov Pavillionen har borde og bænke . Fint sted at købe en kop kaffe. Der er ofte åbent lørdag – søndag i denne periode. (Oktober) . Om sommeren mere åbent.
Frøtræet ved søen
Når du har gået to tredjedele rundt, er der et hus på venstre side af stien og lige før det er der et stort forgrenet bøgetræ. Her skal du starte et ritual hvis du har børn med. :Løb i forvejen og anbring chokoladefrøer rundt om på grenene. Du skulle bare høre ungernes begejstrede reaktioner når de før øje på frøerne.
Kønt lille sted i kanten af skoven
Ved Bitte Hedekrog skal du dreje til højre over marken tilbage til skoven. Læg mærke til lyden fra bævreaspen ude på markerne: Rasle, syde, suse.
Mit kaffested
Oktober - og den forvirrende tid/ inden det bliver for koldt/ til myrernes togt / mod den døde ræv/ på skovstien Mine fotografier af nedfaldne æbler / hober sig op på bordet/ Jeg søger vished/ men der er ikke andre ritualer / end deres bratte fald mod jorden
Den underlige knast i træet
Et fint sted til kaffe og eftertanke.
Rutebeskrivelse

Arden Mosskov Pavillionen /Store Økssø Skørping

Mange tog fra Aalborg sydpå standser i Arden. Man kan sagtens være der kl. 9 om morgenen.  Gå ud af byen mod nordøst ad Blåkildevej . Når du er helt ude på landet skal du ta den første skovvej til venstre efter byskiltet.

Frem til Store Økssø går du mod nord gennem Store Arden skov . Man kommer gennem mange rigtig flotte skovpartier med høje bøge. Her er der meget lyst. Solitærkastanie. Den skal klappes på stammen p.g.a. sin ærværdige alder. Husk at nyde overgangene gran – bøg. Dvs. kig ikke på svampe hele tiden; så oplever du ikke stemnings- og farveskiftene. Utroligt at bøgene står så grønne i oktober. På det lange bøgestykke med solen ind fra øst hører jeg hele tiden for mit indre øre den utrolige kadence i Chopins klaverkoncert. Overvældende ! ( Måske med diskman næste gang. )

Ved Hummelbæk skal du synge Jeg ved hvor der findes en have så skøn.
Lyden af faldende blade. Jeg synger de naturlyriske vers af Jeg elsker de grønne lunde ved en meget høj bøg. En fjern hund svarer.

 Og så ned under banen til Store Økssø hvor man kan synge hvad som helst. Men hvis man er glad skal det nu være What a wonderful world. Du er nødt til at stå her i mindst ti minutter. Ellers får du ikke sjælen med. Du kan også synge: Frihed oh friheden flyver Når du har fået det bragt i orden har Piet Hein skrevet nogle fine gruk om at gå alene i skoven om efteråret . Fortsæt med dem : f.eks.

The pale November sunshine shines / and spiders diligently ply / arranging endless washing lines / for dewdrops hanging out to dry.

Turen om søen er den mest befærdede i Rold skov. Der er stemmer over alt fordi søen har alt man kan forlange. Når du har gået to tredjedele rundt, er der et hus på venstre side af stien og lige før det er der et stort forgrenet bøgetræ. Her skal du starte et ritual hvis du har børn med. :Løb i forvejen og anbring chokoladefrøer rundt om på grenene. Du skulle bare høre ungernes begejstrede råb, når de opdager frøerne og klatrer rundt i træet.

Ved Bitte Hedekrog skal du dreje til højre over marken tilbage til skoven. Læg mærke til lyden fra bævreaspen ude på markerne: Rasle, syde, suse. Et rigtig godt sted til at synge Jeg vil male dagen rød.

Følg den brede vej med en fornemmelse for nord-nordøst. Så kommer du til en lille mose. Et fint sted til kaffe og eftertanke. Ostemad smager særlig godt her. Den hule træstub passer lige til rygsækken !

 

Oktober  -  

og den forvirrende til
inden det bliver for koldt
 
til myrernes togt
 
mod den døde ræv
 
på skovstien

Mine fotografier af nedfaldne æbler  
hober sig op på bordet
Jeg søger vished
men der er ikke andre ritualer
 
end deres bratte fald mod jorden
 
mens møblerne stimler sammen
 
på terrassen
 

Sidste del af vejen til Skørping er ”lige ud” ad vejen mærket Skørping. Lidt fremme har jeg startet en varde som du er velkommen til at lægge en sten på mens du synger Vort modersmål er dejligt.  Efter ca. 20 minutter i kvikt tempo er du i forstæderne. Men først er der solflimmer   mellem træerne i Brændeskov og Peter Plys og Jacob på det fortryllede sted i skoven.

Jeg tror turen er godt 12 kilometer og kortet hedder 1216 II NØ.

 

Mine fotografier af nedfaldne æbler hober sig op på bordet Jeg søger vished men der er ikke andre ritualer end deres bratte fald mod jorden